Panorama vs. horisonter

De norrøne myter fortæller om skigudinden Skade og havguden Njords samlivsproblemer: Når de boede i Njords hus ved havet, var Skade ved at blive sindssyg af mågeskrigene; når de overnattede i Skades bjerghytte, kunne Njord knap lukke et øje på grund af ulvenes hyl og hans store længsel mod havet og bølgerne.

Jeg læser altid historien om Skade og Njord med min gamle Danmark-Norge-splittethed i tankerne: Hvad er bedst for sjælen, Danmarks uendelige marker og strande, eller Norges dale og fjelde? En horisont der bliver ved og ved til alle sider, eller et blik der standses af enorme stenmassiver, der hvisker om svimlende udsigter hvis man bare er villig til at sætte det lange ben foran i en tre-fire timer?

Jeg har lige været i min norske “hjembygd” Sauda, og igen haft denne sære fornemmelse af (trold)bundethed som man kun kan have i et landskab med ekstreme kontraster mellem bund (skygger, klaustrofobi) og top (himmel, verdensherredømme). Den København-elskende Sauda-maler Samuel Tveit – der sjovt nok havde atelier lige over for det hus hvor mine forældre i dag holder til – skal have sagt noget i retning af at

På en norsk fjeldtop er man hævet over verden. I København er man midt i verden!

Inden jeg nu tager på ferie i pyramidernes andet hjemland, Mexico, hvor der både er bjerg- og pandekagelandskaber, skal I altså lige have et af mine tidlige digte med. Det burde tale for sig selv. ;-) God sommer!

Sprængte bjerge


Hvor tit har jeg forbandet disse bjerge
og kylet skældsord ind i snævre ekkodale
hvor stenene var alt der kunne tale
og skræmte ryper alt der havde nerve?

Hvor inderligt jeg ønsked at fordærve,
at hæve næverne som olme karle,
og knuse fjeldene i tusind knas og gale
ud over agerland og knuste skærver!

Men kunne mine næver slå så hårdt
og nå så vidt, og skete det omsider
at jeg fik ryddet horisonterne for lort

så stjernerne ku’ ses til alle sider,
hvem ved om jeg da ikke kom til kort
og ville lede efter sten til pyramider?

2012©Bjørn Arnfred Bojesen