På eventyr i Sibirien

I 2011 skrev jeg min første artikel på tysk. Uheldigvis ville de tyske bladbosser ikke høre mere om Rane Willerslevs flugt fra den russiske mafia og desperate kamp for overlevelse i Sibiriens isørken. Artiklen blev dog udgivet i Danmark og Sverige. Nu er den originale vare imidlertid blevet udgivet af internetmagasinet Wir Jagen. Se de flotte vinterbilleder og læs historien her.

Min første bog

Så skete det omsider: Min første bog er udkommet. Den hedder En undersøgelse af fænomenet RIM og er udgivet af Museum Tusculanums Forlag. (Ja, du læste rigtigt, bogen handler om rim, som i hjerte : smerte eller Gorm den Gamle.)

Bogen har været undervejs i mindst 3 år. Den bygger hovedsageligt på mit speciale i nordisk ved Århus Universitet (2008). Efter utallige rettelser  og justeringer fra min side kunne forlaget i sommer endelig give grønt lys til en udgivelse.

Hvorfor skrive en bog om rim? Jeg stiller mig selv spørgsmålet, mens jeg bladrer igennem de smukke sider, skrevet af mig selv for flere år siden. Jeg burde føle en slags faderlig stolthed over det værk jeg har sat til verden – i stedet føler jeg undren, som om jeg kigger på et gammelt fotografi jeg ikke helt kan genkende.

Så længe jeg kan huske, har jeg været opslugt af fortællinger. Min første drøm var at bygge byer og landskaber og indianere i Legoland. Så ville jeg grave dinosaurusser op og male fabeldyr. Da jeg var ca. 10, læste jeg en bog om Jack London, og det gik op for mig at man kunne trylle med ord.

Ti-femten år senere gik jeg rundt og rimede om hvor svært det var at være dansker i Norge og fremmed i Danmark og misforstået i verden. Men de danske forlag kunne ikke se det udgivelsesværdige i mine følsomme digte. En venlig redaktør anbefalede mig at læse noget mere moderne lyrik.

”Hvorfor er der ingen der vil udgive digte med rim?” spurgte jeg mig selv. For jeg var overbevist om at mine mange rim var hovedgrunden til at min digtsamling havnede langt nede i bunkerne. Jeg besluttede mig for at finde ud af det.

Uden disse afslag havde jeg sandsynligvis skrevet et helt andet speciale. Jeg drømte om en digtsamling med mit navn på – og sidder nu med en analytisk afhandling foran mig. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg har haft det sjovt med at læse alt fra swahilipoesi til børnepsykologi, og forhåbentligt er der også læsere derude der kan lide at gå på opdagelse i sprogets krinkelkroge.

Men at dette skulle være min første bog? Skæbne – er du rigtigt klog?!

 

PS Rim-fans kan læse mere om bogen via linket øverst i indlægget. :-)

Dunkel empati og jubi jæ for Island!

I dag er det Islands nationaldag, en måned efter Norges. Sagaøen har en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg startede mine studier med at læse norrøn filologi, som stort set tilsvarer den tidlige islandske litteratur, fra eddaen til sagaerne. Såsnart man kommer forbi ”det nørdede stadie”, når det ikke længere drejer sig om bøjninger og sære snørkler, åbenbarer en vild og smuk verden sig i sindet. Island er nøglen til hele den nordiske identitet. I stedet for at kløve hinandens hoveder med økser sidder de moderne islændinge i heitir pottar (”hede potter”), lavaopvarmede bassiner med plads og inkluderende bemærkninger til alle og enhver. Jeg er meget taknemmelig over at jeg ved hele to anledninger har kunnet besøge øen, og opleve den særlige islandske stemning af hvilen-i-sig-selv, glimt i øjet og jordbunden outrerethed. I dagens anledning vil jeg gerne dele en sang med mine læsere – ‪Sautjándi Júní‬ (Syttende juni). Den tonede frem fra radioen i vores lejebil, da tre venner og jeg selv nærmede os Vestfirðir, den 17. juni 2006: Hæ Hó Jibbí Jei það er kominn 17. júní. ”Hej ’hå’ jubii jæ, der er kommet 17 juni.”

Nu over til noget helt andet. I slutningen af maj havde jeg en artikel på tryk i Kristeligt Dagblad. Den handler om empatiens mørke side, altså hvordan vores indlevelsesevne kan bruges i det ondes tjeneste. Jeg er lige blevet klar over at artiklen også er online. Læs den her. (Og ignorer venligst overskriften og den grafiske opsætning, som ikke just lever op til de forventninger som de to interviewede forskere, Nils Bubandt og Rane Willerslev, og jeg selv havde…)

Wild und Hund

I starten af februar debuterede jeg forresten som skribent på tysk – i ”Wild und Hund”, Tysklands største jagtblad! Det var igen et af Rane Willerslev eventyr jeg fortalte om. Denne gang foregik løjerne blandt ik-folket i Uganda. Udgaven ser sådan ud: 

Weekendavisen

Hvem er jeg og hvorfor er jeg her? (Billede fra OpenClipart.)

Så er jeg i Weekendavisen. Skynd dig at købe den seneste udgave (#2, 2015) inden det igen er weekend!

Min artikel, ”Rensdyrmoral og bjørnekult” (i sektionen Ideer), belyser spørgsmålet: Hvordan fik nogen den underlige idé at tæmme rensdyret?

Artiklen bygger på tre antropologers forskningsarbejde i Sibirien, deriblandt Rane Willerslev, der var så venlig at stille op til interview.